Privatlivspolitik
Sådan behandler vi dine oplysninger. Sidst opdateret 30. oktober 2026.
Hvem er ansvarlig?
Motion Design DK er et frivilligt fællesskab for folk, der arbejder med motion design i Danmark. Dataansvarlig er jesperfrydenlund.com (CVR DK25085264), ved Jesper Frydenlund. Du kan kontakte os på jesper@motiondesign.dk.
Når du besøger sitet
Vi sætter ingen cookies og bruger ingen sporing, der kan identificere dig. Vi måler besøg med Cloudflare Web Analytics, som er uden cookies og ikke gemmer personhenførbare oplysninger om dig. Sitet hostes hos Webflow, som ved levering af siderne behandler tekniske oplysninger som din IP-adresse. Skrifterne er hostet på sitet selv, så din browser ikke kontakter Google.
På MeetUp-siden er en billetwidget fra Billetto indlejret. Når den indlæses, behandler Billetto oplysninger efter deres egen privatlivspolitik.
Når du bliver listet
Hvis du udfylder formularen på "Bliv listet", beder vi om følgende oplysninger: om du er freelancer eller studio, dit navn, din e-mailadresse, dit website, op til fem skills (freelancere), by og en kort beskrivelse (studios) samt dit samtykke.
Formålet er at vise dig i oversigten over freelancere eller studios på sitet, så folk kan finde og kontakte dig. Retsgrundlaget er dit samtykke (GDPR art. 6, stk. 1, litra a).
Det vises offentligt på sitet: dit navn, din e-mailadresse, dit website og dine skills (freelancere) eller studiets navn, beskrivelse, by og website (studios).
Hvem modtager oplysningerne?
Formularen håndteres af Webflow, som er vores databehandler og sender os en e-mail med dine svar. Den e-mail modtager vi i vores indbakke. Vi videregiver ikke dine oplysninger til andre og bruger dem ikke til andet end oversigten.
Hvor længe gemmer vi dem?
Vi gemmer dine oplysninger, så længe du står på listen. Skriver du til os, at du vil fjernes, sletter vi dit kort og dine oplysninger, også formularens svar.
Dine rettigheder
Du kan til enhver tid bede om indsigt i, berigtigelse af eller sletning af dine oplysninger, få behandlingen begrænset, gøre indsigelse eller få dine oplysninger udleveret. Du kan trække dit samtykke tilbage når som helst. Det påvirker ikke den behandling, der er sket før. Skriv til jesper@motiondesign.dk.
Du kan også klage til Datatilsynet på datatilsynet.dk, hvis du mener, at vi behandler dine oplysninger forkert.
Ændringer
Hvis vi ændrer, hvordan vi behandler oplysninger, opdaterer vi denne side og datoen øverst.